Beth Juncker

Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb!
Børns kulturelle udtryksformer og værdier.
Beth Juncker, Professor i børnekultur


Siden august 2004 har alle dagtilbud skulle udarbejde en pædagogisk lærerplan, som har til formål at kunne dokumentere de 0 – 6 års læring og udvikling.

Der skal udarbejdes lærerplaner for: sprog, sociale kompetencer, personlige kompetencer, natur og Naturfænomener. Derudover skal de også omfatte: ”Kulturelle udtryksformer og værdier ( kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v.)”

Artiklen er skrevet af Beth Juncker og omhandler de pædagogiske læreplaner for børn i dagtilbud dog med fokus rettet mod ”kulturelle udtryksformer og værdier”

Der kan opsættes lærerplaner for at få givet børn faglige færdigheder, og den viden der i en samfundsmæssig målestok er vigtig.
Det er langt mere tvivlsomt om der kan dikteres kulturelle udtryksformer, da disse primært er kendt og værdsat af børn selv. Det er vigtigt
at børnene tilegner sig kulturelle udtryksformer, fordi de er porten til venner, til deltagelse, til socialt liv, til erfaring og erkendelse – Som er alfa omega for optimal læring.

Faren ved de pædagogiske lærerplaner er at børns egen interessefelter og deres egen måder at skabe, handle og erkende på nedprioriteres og at de pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, der kan fremme faglige færdigheder opprioriteres. Vi bryder altså børns naturlige muligheder for at lade kulturarven – lege-, spille-, fortællemønstre, rytmer, rim, kropsudtryk - vandre fra generation til generation. Det kræver flokke af aldersforskellige børn, hvor de ældste lærer videre til de yngre, og det kræver områder, der ikke konstant er under voksenovervågning og indgriben. De muligheder har vi fjernet og erstattet med institutioner, der er pædagogisk overvåget, og med grupper af børn i samme aldre. Det lærer man ikke nye kulturelle udtryksformer af! Derfor griber nutidens børn heldigvis til de medier, der genetablerer fællesskaber på tværs af aldre og institutioner – computerspil, rollespil, cd-er, film, reklamer, serier

Hvad er børnekultur:
De 3 K:
- Kultur for børn
- Kultur med børn
- Kultur af børn(selv skabt)

Lektor Flemming Mouritsen siger:
I oplysningstiden blev børnene, af voksne, betragtet som ’becomings’, væsner, der skulle dannes og uddannes.
Som det er nu bliver børn spurgt til egne projekter De bliver betragtes som ’beings’ – væsner, der er tænkende, aktive, kulturelt formende og socialt handlende.

Beth Junker synes at de pædagogiske lærerplaner er et godt arbejdsredskab, de 3 K´er SKAL dog flyde sammen. Hun afslutter med at skrive følgende: (Jeg har kopieret det hele ind, til personligt brug, da jeg syns det er KORT men godt læsestof og fortæller meget!!)

”Kulturelle udtryksformer og værdier
Børn skal have mulighed for
• at blive dragende fortællere
• at blive dristige improvisatorer
• at blive driftige mediebrugere
• at blive drevne fortolkere
• at blive dygtige legere

Udvikling af kulturelle udtryksformer udspringer af kulturel praksis
Børn har derfor ret til hver dag
- at møde voksne, der selv er aktive kulturbrugere
- at møde voksne, der selv læser, tegner, danser, synger, spiller eller spiller computerspil
- at møde voksne, der bare må fortælle om litteratur, de har læst, koncerter, de har hørt, udstillinger, film, teater- og danseforestillinger, bygninger eller rum, de har set
- at møde voksne, der selv griner, gyser og græder, mens de oplever
- at møde voksne, der selv frydes over mærkelige ord, sære sætninger, skæve billeder,mystiske metaforer
- at møde voksne, der ved, at de er kulturelle inspiratorer, men det er børn selv, der i samvær og i leg bruger, omsætter, udvikler og tolker inspirationen
- at møde voksne, der ved, at fortællinger, der fortaber sig, vandede vittigheder, gustne gåder, gakkede gangarter, reporterkunnen, lyn-portrættegning, lyn-karikatur-tegning, evner til at dø højlydt, langsomt, rytmisk og længe, at aflure andres mimik og gestik, at skabe, tegne og spille et ’computerspil’ på én gang, at kunne styre en klappe-,
danse-, synge-, remse-leg præcist så hurtigt og rytmisk, at den ikke går i stykker, er resultat af intens træning og udtryk for de komplekse æstetisk-symbolske færdigheder, der er forudsætninger for kommunikation, leg, socialt samvær, personlig identitet og senere lyst til mere formel læring
- at møde voksne, der ved, at alsidig udvikling af kulturelle udtryksformer fordrer alsidige inspirationer – traditionelle og helt moderne kunst- og kultur- og mediegenrer, billede og fortællemønstre, der kan improviseres med, medier, der både giver inspiration og mulighed for egne eksperimenter
- at møde voksne, der ved, at adgang til tidens udtryk i kunst og kultur er afgørende for tidens børn
- at møde voksne, der ved, at adgang til moderne medier er afgørende for at børn kan deltage i samtaler, samvær og leg

Udvikling af kulturelle udtryksformer støttes af institutionens egen kulturpolitik
Børn skal derfor dagligt have adgang til
- et ’bibliotek’, hvor de kan søge, finde, ’læse’ eller få læst klassisk og helt moderne børnelitteratur, hvor de kan finde nødvendig litteratur om monstre, spøgelser, helheste, biller og snuder, hvor de kan finde og se billeder og billedbøger og har mulighed at tegne, male, synge og fortælle
- et videotek, hvor de kan søge, finde og se klassiske og helt moderne børnefilm
- mediatek, hvor de kan søge, finde, spille, lytte, tegne og skrive

Udvikling af kulturelle udtryksformer støttes af brud på daglige rytmer og rutiner
Børn skal derfor hvert år kunne
- se teater- og danseforestillinger
- høre koncerter
- se udstillinger
- opleve andre rum, anden arkitektur
- møde kunstneriske arbejdsformer
- tage del i folkelige og egne traditioner

Kulturelle udtryksformer udvikles i lyst – i socialt samvær og i leg
Børn har derfor ret til
- at have indflydelse på institutionens planlægning af hverdagsrytmer
- at have indflydelse på institutionens fælles aktiviteter
- at have indflydelse på institutionens kulturpolitik – materialer, medier og oplevelser
- at have god daglig tid, de selv alene kan disponere over
- at have rum, hvor kulturel inspiration kan udfoldes i plads- og lydkrævende legeaktiviter
- at have rum, for den kulturelle inspiration og aktivitet, som fordrer ro”