Kommunikationskultur, 1 + 2 + 3

OPGAVE 1 Fokus på kommunikation

Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab. Vi befinder os på en døgninstitution for børn med diagnosen infantil autisme: Sønnen på 10 år kommer retur fra hjemmeweekend hos hans far. Denne far har meget svært ved at acceptere, at hans søn har denne diagnose, han er af den overbevisning at han IKKE fejler noget. Ydermere mener han, at noget af personalet i gruppen ”bare” er en flok kloge ”pædagokker” Derfor er han altid meget anspændt når han kommer og afleverer sønnen. Det er han også denne aften. Han kommer ind, han ser tvær ud og det ser ud som om, at han skal til at ”brokke” sig over noget. Personalet, en altid glad og smilende kvinde kommer ham i forkøbet og spør ind til, hvordan han har det og hvad de har lavet i weekenden. Yderligere spør hun ind til om han har nogle forslag til hvordan vi i fællesskab kan hjælpe drengen. Faderen går smilende hjem fra institutionen. (Forældrene er skilt, men moderen har det på samme måde som faderen, med de samme pædagoger)

Reflekter over, hvad der sker her. De signaler den kvindelige ansatte udsendte, var positive og ”jeg vil dig gerne” agtige. Personalet i gruppen ved at samtaler med både mor og far til denne dreng kan være svære. Men svære samtaler skal være svære ” I modsat fald er samtalen overfladisk og ligegyldig og indeholder ingen respekt, gensidighed eller mulighed for forandring”.(Mørch, Susanne side 16) Der er ingen tvivl om, at faderen har det svært med, at hans søn har en diagnose. Og det mener jeg at vi som professionelle skal udvise respekt og forståelse for (til en vis grænse). ”Pædagogen skal se forældrene som eksperter på deres egen situation og på barnet, men hun stiller også spørgsmål på en måde, der kan få forældrene til at reflektere over deres egen situation og handlemuligheder, ligesom hun selv tager ansvar for sin del af samarbejdet. (Mørch, Susanne side 19)

Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes. Samme familie som i ovenstående eksempel. Denne gang bliver faderen dog mødt på en anden måde. Drengen og faderen kommer ind. Pædagogen tager tasken ud af hånden på faderen og tager drengen i hånden, vender ryggen til og går med ham ind på hans værelse, hvor hun sætter ham i gang med den sædvanlige ”retur-aktivitet”.

Hvad skaber disse situationer? Faderen går i vrede og ringer senere på aftenen og ”brokker” sig over nye pædagogiske tiltag, som man i gruppen har bestemt vil være til gavn for drengen.     Jeg forstår godt faderens reaktion. Tror faktisk ikke at han ser de nye tiltag som værende dårlige, men han er bare ”sur” over måden han bliver behandlet/mødt på. ”Pædagogen udfylder sin rolle som professionel, men integrerer ikke den personlige dimension i sin forståelse af barnets og faderens situation og egen rolle, og dermed heller ikke i sin kommunikation. (Mørch, Susanne side 18 Litteratur: Mørch, Susanne Idun (2008) Kommunikationskultur. Samtaler i pædagogisk arbejde. Side 9 – 26. Århus Academica

OPGAVE 2 Lyt til konteksten

Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien. Familien: Min ældste storebror har til tider en temmelig hård tone overfor sine omgivelser. Det har han altid haft, så vi kender ikke til andet. Han er dog et utrolig varmt menneske, hvilket andre godt kan have svært ved at se. Anden etnisk baggrund. Mennesker fra eksempelvis Albanien, Kroatien og Polen kan godt have et meget lukket væsen og nul øjenkontakt.  ”De” kan godt se ”skumle” ud, men ofte når man hilser på ”dem” smiler de og hilser tilbage.  Arbejdet: Har på et tidspunkt haft en chef, som var temmelig grov mod en kollega. Dog ikke når der var forældre eller hendes chef var tilstede.   Eksemplerne ovenfor fortæller at: ”Kommunikation er langt mere end det talte sprog, og at det talte sprog er langt mere end neutrale ord!” (Mørch, Susanne side 21)

Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,[1] og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du? Når jeg kender konteksten slapper jeg af og hviler i mig selv. Hvis ikke, så bliver jeg usikker og får det meget dårligt. Vil bare gerne ud af konteksten. Men hvis det er et sted hvor jeg ved at jeg vil kunne risikere i fremtiden at skulle tilbringe noget tid, så vil jeg gøre alt for at finde ud af hvorfor konteksten er som den er. ”Konteksten indeholder implicitte normer, regler og værdier, der har betydning for, hvordan man kan forstå personen, adfærden eller samtalen” (Mørch, Susanne side 21) Litteratur: Mørch, Susanne Idun (2008) Kommunikationskultur. Samtaler i pædagogisk arbejde. Side 9 – 26. Århus Academica

---

OPGAVE 3 Et spørgsmål om menneskesyn

Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn? Hvor stammer erfaringerne fra? Det mekaniske menneskesyn: Denne erfaring stammer fra SFO. Et barn kommer ofte ud i konflikter med andre børn. Pædagogen tager oftest dette barn med ind på kontoret og forsøger at finde ud af hvad problemet er. I de fleste tilfælde er barnet her meget oprevet og frustreret. Pædagogens fokus er på at fortælle barnet hvad det kan gøre anderledes for at undgå disse konflikter. De andre børn som var indblandet i konflikten bliver ikke inddraget eller adspurgt om deres oplevelse af konflikten. Det systematiske menneskesyn: Denne erfaring stammer fra SFO. Samme barn som nævnt ovenfor. En anden pædagog tager alle børnene og hører hver deres fortolkning af deres konflikt. De får alle taletid, der bliver lyttet, talt til hinanden og talt om hinanden i hinandens påhør.

Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal? Der er ingen tvivl om, at mennesket bag pædagogen, som jeg nævner i eksemplet (opgave 1.1) på døgninstitutionen, er et meget varmt menneske. Men når først hun går ind af døren på arbejdet, så smider hun ”jeg” hatten af og tager derimod ”pædagog” hatten på. At tage ”pædagog” hatten på er naturligvis et krav til hende som ansat, men i og med at hun smider hendes ”personlige jeg” udfylder hun kun rollen som professionel, og altså desværre uden at integrere den personlige dimension i hendes forståelse for barnet/forældrenes situation og hendes egen rolle. (Mørch, Susanne Idun s. 18) Det er ikke første gang jeg oplever ”sådan” en pædagog.. Desværre. De er med garanti vildt dygtige rent pædagogisk, men hvis de ikke formår at være menneskelige samtidig med, så falder forældrenes og også børnenes interesse i at samarbejde med denne voksne. Jeg føler mig overbevist om at disse pædagoger ikke bevist agerer mekaniske. Jeg er helt sikker på, at de har den mest positive hensigt med deres arbejdsmetode, og at de vil både børn og pårørende det bedste.

Forberedelse til oplæg

Jeg har valgt at læse Birgit Madsens bog ”Børn skriver til børn om mobning”.

Det er en bog hvori det er børnene selv der har nedskrevet deres tanker omkring det at blive mobbet. Det er en bog med mange små historier fortalt af børnene selv.

Grunden til at jeg har valgt denne bog er, at jeg synes det er så vigtigt at der er en konstant fokus på dette område.
Jeg ved også at de fleste børn har en holdning til mobning og jeg er sikker på at jeg med denne bog kan fange deres opmærksomhed. Jeg mener derfor også at lytteren, altså børnene, på et eller andet plan kan drage nytte af bogen. Enten ved at kunne identificere sig med hovedpersonen, empatisk indlevelse, give dem mulighed for at skaffe sig nye forståelser og hjælpe dem til at skabe mening og sammenhæng i eget liv.(Brostrôm, side 20)

Jeg vil, inden jeg vil læse højt for børnene, gennemlæse bogen. Jeg vil så efterfølgende udtage et par af bogens fortællinger, fordybe mig i dem og forberede spørgsmål som kunne være relevante og som lægger op til en snak omkring emnet. Når det er gjort vil jeg læse bogen højt for en lille gruppe børn i alderen 7-13 år.

Jeg er sikker på at bogens fortællinger sætter børnenes tanker i spind og at der udspringer en dialog i omkring emnet mobning.

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i 2 af sprogforsker Elisabeth Hansen aspekter, som synes at begrunde hvorfor højtlæsning er vigtigt:

- Det pædagogiske aspekt: Den kompensatoriske bestræbelse for at få alle med. Tiltag med henblik på de svage og børn med andre modersmål end dansk.
- Det narrative aspekt: Den fortællende dimensions betydning for barnets forståelse af sig selv og sine omgivelser."(Brostrõm, side 17)

Som afslutning på temaet, vil jeg gerne have børnene til at lave et lille skuespil omkring emnet. Jeg har talt med dem omkring det. Og de syns det var en god ide:-). De er gået i tænkeboksen, og er pt ved at finde ud af, hvilke roller de forskellige skal have. Håber meget at filmen når at blive færdig til fremlæggelsen på fredag. Hvis ikke, så lægger jeg den bare her på siden, og så kan de, af jer der skulle have interesse herfor se den herinde.

Fuld Fart Mod Skolestart

Brostrõm, Stig Fuld fart mod skolestart, 2005, Dansk Pædagogisk Forum

Litteraturpædagogisk tilgang: Børnehavens opgave er at give børnene en viden om den danske og andre kulturers historier og fortællinger. Både for videns skyld men i høj grad også for fornøjelsens skyld.

Ved at høre historier bidrages der til børnenes læring og udvikling.

Sprogforsker Elisabeth Hansen nævner fire aspekter som synes at begrunde hvorfor højtlæsning er vigtigt:
"- Læselæringsaspektet: Øget fokus på den første læse- og skriveindlæring og dens forudsætninger.
- Det pædagogiske aspekt: Den kompensatoriske bestræbelse for at få alle med. Tiltag med henblik på de svage og børn med andre modersmål end dansk.
- Det kulturelle aspekt: Behovet for at have en fælles kulturarv, inkulturering af nydanskerne, betydningen af at få sprogligt formidlede oplevelser.
- Det narrative aspekt: Den fortællende dimensions betydning for barnets forståelse af sig selv og sine omgivelser."(Brostrõm, side 17)

Valg af bog:
Det er vigtigt at vælge en bog som man på forhånd ved vil fange børnenes interesse. Og så er det vigtigt at lytteren på et eller andet plan kan drage nytte af bogen. Enten ved at kunne identificere sig med hovedpersonen, empatisk indlevelse, give barnet mulighed for at skaffe sig nye forståelser, hjælpe barnet til at skabe mening og sammenhæng i eget liv.(Brostrôm, side 20)

Før/imens oplæsning:
Inden jeg vil gå igang med min oplæsning skal jeg kende bogens indhold, have læst den et par gange så jeg er nogenlunde fortrolig med den. Mens jeg læser skal jeg gøre  plads til børnenes spontane kommentarer, men samtidig sørge for at det er mig som oplæser der har styringen, så alle børnene stadig er med.

Læringsteori:
Børn lærer ikke kun ved at få historien læst højt. Læringen foregår via egen aktiv bearbejdning, altså gennem egen virksomhed. Det være sig gennem lege-, tegne- maleaktiviteter og/eller samtaler omkring bogens tema.
John Dewey Aktiv og en passiv fase:
Aktiv fase: Oplevelses og opdagelsesprocessen, her eksperimenterer barnet.
Passiv fase: den voksne giver barnet mulighed for at lege, male diskutere, skrive. Selvom det foregår aktivt så er der her tale om passiv. Barnet gør nemlig her noget ved sig selv, det forandrer sig, det lærer sig noget.(Brostrõm, side 23)

Litteratursamtalen:

Efter oplæsning vil jeg tale om bogen via nedenstående hovedspørgsmål:
- Var der noget, du godt kunne lide ved historien?
- Var der noget, du ikke kunne lide?
- Var der noget, du undrede dig over?
- Var der nogle mønstre, du genkendte i historien og var der noget i historien, der mindede dig om andre historier?

Jeg vil som udgangspunkt høre alle børnenes synspunkter. Måske at alle ikke kan svare lige med det samme, men så får de tiden til at kunne give deres svar senere i "runden". Vigtigt er det at alle børnene får muligheden for at blive hørt og komme med deres tanker og holdninger.
Jeg føler mig overbevist om at mit bogvalg hurtigt vil dreje sig over i retningen af den filosofiske samtale. Altså om egne oplevelser, erfaringer, udtryk, følelser. Jeg kunne godt tænke mig at få nogle børn i alderen 10-13 år (mine egne + veninder/venner), til at lave en film omkring emnet. Jeg vil være tovholder, men min tanke er at de selv skal være forfattere og instruktører.
På den måde får de bearbejdet den højtlæste historie på en legende og mere reflekterende måde. Deres forhåbentlige engagement vil bidrage til at give dem en større forståelse omkring temaet i historien

Dialogisk oplæsning, DVD

DVD, Dialogisk oplæsning, Århus Kommune, børn og unge 2011, Dynamic Productions,
De børn der i institutionerne oftest bliver læst højt for er de børn der hjemmefra er vant til højtlæsning og bøger generelt. For at rumme så mange som muligt er det en forudsætning at pædagogen anvender en systematisk metode hvor barnet aktivt inddrages og bliver engageret og motiveret.

Dialogik oplæsning er en metode der består af flere elementer, nemlig oplæsning og leg men også faste oplæsningstider og forberedelse.

Dialogisk oplæsning gør at børnene oftest kommer til at holde af højtlæsning og bøgerne fordi de kan "bruge" dem til noget.
Det er ikke kun rent fagligt at dialogisk oplæsning har en positiv effekt, det handler i høj grad også om at den voksne kan gå fra med nogle børn og dermed få en hyggestund.

Forberedelse:
Det er vigtig med forberedelse. Hvis man f.eks sætter fokus på ord, udvælger man ca 10 ord, som understøttes af billeder som man evt finder på nettet.
Sammensæt grupper af børn med 2 - 4 i hver, selvfølgelig skal børnene være på nogenlunde samme sproglige niveau. Og det er af stor vigtighed at børnene føler sig trygge i gruppen. Det er vigtigt at registrere børnenes deltagelse i oplæsninger.

Oplæsning:
Find et godt sted hvor man ikke bliver forstyrret af andre børn/kolleger. Første gang bogen læses op læser man den igennem, helst uden afbrydelser!! Det er ikke altid det kan lade sig:-). Det vigtigste er at børnene får en god oplevelse af højtlæsningen.
Efter endt højtlæsning synliggør man de på forhånd udvalgte fokusord, enten ved at konkretisere eller kropsliggøre dem. Ved selv at være aktive tilegner børnene sig nemmere ordende.
Ved de efterfølgende højtlæsninger afbrydes der af både voksen og børn for at samtale om bogen/billeder/egne oplevelser/følelser. Fokus ord er stadig i fokus, men det er ok at der snakkes om andre.:-)
Stil ikke spørgsmål der kun kræver et ja/nej svar.
Man kan snakke om synonymer, rim ord.
Man skal efterfølgende tale om hvad man synes om bogen

Efter oplæsning:
Det er vigtigt at hele personalet har kendskab til bogen og hvilke fokus órd der har været fokus på. Så disse bliver brugt i hverdagen.
Mange bøger lægger op til ting man kan opleve i hverdagen, lad børnene komme med på opdagelse:-)

Forældresamarbejde:
Forældre skal inddrages for at det bliver en god succes.. Forældre med andet sprog end dansk, kan med stor fordel opfordres til at læse bogen på deres modersmål.

Jette Løntoft, sprogvejleder: "53 % af de tosprogede der forlader folkeskolen har så lavt et læsestandpunkt at de ikke kan bruge det til noget som helst og altså ikke komme ind på en videregående uddannelse"

Derfor er det vigtigt at man så tidligt som muligt oplever børnelitteraturens mangfoldige verdener og sproglige udtryk

Dialogisk oplæsning

Jensen, Mette Nygaard - At læse med børn - Forlaget Klim 2007

I den dialogiske oplæsning inddrages børnene som aktive med fortællere af historien, derigennem styrkes barnets ordforråd og andre sproglige færdigheder. Endvidere giver det en god oplevelse omkring en god bog.
Dialogisk oplæsning er en metode hvor børnene inddrages som aktive med fortællere af historien. Det er vigtigt at spørgsmålene man vil stille barnet og den feedback barnet skal have er tilpasset den enkelte, således støttes barnet i sin nærmeste udviklings zone.


Bogen skal kendes inden både af børnene og af den voksne. Så man på den måde ved hvad den handler om.
Men da børn som regel godt kan lide gentagelser, så vil det ikke være det store problem at skulle læse den gentagne gange.Når man har en fornemmelse af at nu har de et forhold til bogen så kan man ligeså langsom begynde at inddrage dem og lade dem blive mere og mere aktive med fortællere af historien. Det er vigtigt at lade alle børn komme til orde. Og det er en fordel at børnene har nogenlunde samme alder.

Det er ikke hensigtsmæssigt altid at anvende denne metode. Børnene skal nemlig også lære at lytte til og leve  sig ind i historien, bare for at lytte og give hjernen og kroppen ro.

Spørge-teknikker. Nedenfor ses hvilke typer spørge teknikker der kan stilles før, under og efter oplæsningen.
FØR: Kig på forsiden, hvad ser I, hvad tror I bogen hedder og hvad tror I den handler om.
UNDER: Stil åbne spørgsmål, altså hv-ord, hvad, hvem, hvordan, hvorfor. Simpelthen for at give børnene mulighed for at komme med sammenhængende forklaringer.
EFTER: Tal om bogen, spørg ind til om de kan huske hvad den handlede om, og lad dem forklare. Huskes det ikke helt så slå op i bogen igen. En god idé er også at relatere bogens indhold til børnenes egen verden. F.eks hvis bogen handlede om musen på rejse, så kan man spørge om børnene også engang har været på en rejse og hvordan var det?

Hvis f.eks et barn stammer eller en der ikke behersker det danske sprog så godt, er det meget vigtigt at huske på ikke at presse dette barn til at svare på spørgsmål som kræver en forklaring. Man skal naturligvis inddrage dem i kommunikationen men de ikke presses til at svare med ord. Derimod kan man stille spørgsmål hvor barnet skal pege i bogen, f.eks "Hvor er musen?". Man kan også gøre brug af kropssprog, "Se musen ser glad/sur/ked ud, kan du også det?" eller "musen synger/danser, kan du også det?" Så man på den måde får sat ord og mimik på begreberne.

Hvis barnet kan, så skal man stille uddybende spørgsmål, altså bore lidt videre i det svar som barnet spontant gav. På den måde udvides deres ordforråd og de lærer at sætte ord på tanker. En forudsætning er at jeg lader dem være og opmuntrer dem til at være nysgerrige.

Billedbøger er bedst egnede til dialogisk oplæsning. Billederne indbyder nemlig til samtale og de giver børnene konkrete holdepunkter at tale ud fra.

Den dialogiske oplæsning med spørgsmål og feedback kan med fordel suppleres med konkrete genstande og forskellige lege og aktiviteter, der har med historien eller historiens tema at gøre.

Gennem dialogisk oplæsning kan man sætte fokus på bogstaverne, hvordan ser de ud, lange/korte sætninger. Man kan tale robotsprog, altså dele ordende op i stavelser: "E-le-fant". For på den måde lærer børnene at bogstaverne har deres helt egne lyde. Huske at sige ordende distinkt/tydeligt

Højtlæsning er godt for alle. Det giver nærhed, fælles oplevelser og litterære og billedlige/æstetiske oplevelser. Det stimulerer fantasien og giver råstof til videre leg. Man kan måske spejle sig i historien og derved lærer man noget om sig selv og den verden vi lever i. Billedbøger og oplæsning kan åbne op for gode samtaler om livets små og store spørgsmål.


  

Med Sputnique til barnedåb

Hej alle sammen. Jeg hedder Sputnique.

Jeg er en kongelig bamse og jeg bor på Amalienborg sammen med min mama, Dronningen.

Jeg vil gerne fortælle jer om den weekend jeg lige har haft.

Jeg var, sammen med de andre fra slottet, inviteret til barnedåb i Møgeltønder. Jokke og Maries lille pige skal nemlig døbes. Jeg glæææder migJ

Barnedåben er om søndagen, men vi tager allerede derned lørdag, for at hygge med de andre. Altså Mama, Pappa, Fidde og Mary, alle ungerne og så bette mig. Det bliver bare så nice. Det er ikke så tit vi alle er sammen på én gang, men når vi så er det, så plejer vi at fylde den ene balsal med madrasser og så griner og fjoller vi den halve nat derinde.

Da vi kom derned lørdag, legede Marie´s hund og jeg lidt ude i haven. Det var skægt.

Jeg lavede oss et lille tryllenummer for Marie og Henrik, de grinede og grinede..

Efter en sjov dag med masser af leg, var det blevet sengetid. Og Daisy puttede mig. Men noget var galt..

Det larmede helt vildt udenfor. En fed larm, så jeg blev nødt til at undersøge hvad det var… Jeg stod op, gik ud i haven og begik på vandring for at se hvor lyden kom fra. Den kom tættere og tættere på….

WOOOOW. Der er koncert med Kim Larsen. Nuj, det vil jeg ind og høre. Kim Larsen og Dronningen mødes ofte til en smøg, så han kender mig godt. Derfor fik jeg lov til at komme op på scenen til ham. Det var sejt.

Da koncerten var slut var jeg godt nok træt, og jeg skyndte mig hjem, og puttede mig ind til min mama.  

Efter en god nats søvn, var den store dag kommet.  Jeg måtte ikke komme med mama i kirken, men jeg fik heldigvis lov til at komme med de to stolte storebrødre, Nicolaj og Felix.  FEDEST..  Der stod rigtig mange mennesker udenfor kirken, så jeg blev helt genert. Derfor gik jeg og gemte mig lidt bag ved Nicolaj.

Inde i kirken var jeg ikke længere genert, først sad jeg lidt ved drengene, men så løb jeg over til Fiddes unger, og sad ved tøsen. Der er gang i de børn, det synes jeg godt omJ. Jeg har oss et par billeder hvor jeg sidder sammen med dem, men hende der hjælper mig med at publicere min historie er altså ikke heeelt vildt god til det her..

Da lillepigen skulle døbes, fik jeg lov til at komme med op at se det. Men jeg er jo ikke så stor, og kunne derfor ikke se noget, så jeg begyndte at tude helt vildt. Jeg blev derfor placeret oppe på alteret hvor jeg havde den perfekte udsigt. Hun fik en masse fine navne. Jeg kan slet ikke huske dem alle, men tror det første var noget med Malene eller sådan noget.

Så var dåben slut. Udenfor stod der stadig en masse glade mennesker. Jeg blev dog lige lidt inde i kirken. Jeg havde nemlig en aftale med Dennis Knudsen, som lige skulle nette mig lidt. Billedet, tja det er igen hende Henriette som ikke kan finde ud af at lægge det herind. Jeg undskylder mange gange på hendes vegne.

Da jeg af natur er meget smuk, tog det ikke lang tid for ham at nette mig. Og nu var det tid til at gå tilbage til slottet, hvor den lille prinsesses dåb nu skulle fejres. Og hvis det er noget vi kongelige kan, så er det at fejre. Specielt er min mama en rigtig spasmager på dansegulvet, og jeg elsker at danse med hende.

Jeg må ikke fortælle dig mere nu.  Nu er festen vores egen, og det er rart at vi endelig er lidt alene, uden at alle stirrer på os.

Håber du får en rigtig dejlig dag. Vi ses lige pludselig. MØJN

Painet øvelser

Jeg synes det er vældig skægt og spændende at lege med dette program. Sikke mange muligheder. Jeg har lavet flere øvelser. Bla har jeg lavet en øvelse med billeder fra min biotop. Min biotop er en dam og efter jeg har haft den en tur gennem paintnet er det er ikke længere en helt almindelig dam. Nu er der pludselig alverdens hoppende, dansende og flyvende dyr og mennesker under og over vandoverfladen.

Jeg har dog valgt at lægge det billede ind som jeg lavede allerførst: