torsdag den 31. maj 2012

Dialogisk oplæsning, DVD

DVD, Dialogisk oplæsning, Århus Kommune, børn og unge 2011, Dynamic Productions,
De børn der i institutionerne oftest bliver læst højt for er de børn der hjemmefra er vant til højtlæsning og bøger generelt. For at rumme så mange som muligt er det en forudsætning at pædagogen anvender en systematisk metode hvor barnet aktivt inddrages og bliver engageret og motiveret.

Dialogik oplæsning er en metode der består af flere elementer, nemlig oplæsning og leg men også faste oplæsningstider og forberedelse.

Dialogisk oplæsning gør at børnene oftest kommer til at holde af højtlæsning og bøgerne fordi de kan "bruge" dem til noget.
Det er ikke kun rent fagligt at dialogisk oplæsning har en positiv effekt, det handler i høj grad også om at den voksne kan gå fra med nogle børn og dermed få en hyggestund.

Forberedelse:
Det er vigtig med forberedelse. Hvis man f.eks sætter fokus på ord, udvælger man ca 10 ord, som understøttes af billeder som man evt finder på nettet.
Sammensæt grupper af børn med 2 - 4 i hver, selvfølgelig skal børnene være på nogenlunde samme sproglige niveau. Og det er af stor vigtighed at børnene føler sig trygge i gruppen. Det er vigtigt at registrere børnenes deltagelse i oplæsninger.

Oplæsning:
Find et godt sted hvor man ikke bliver forstyrret af andre børn/kolleger. Første gang bogen læses op læser man den igennem, helst uden afbrydelser!! Det er ikke altid det kan lade sig:-). Det vigtigste er at børnene får en god oplevelse af højtlæsningen.
Efter endt højtlæsning synliggør man de på forhånd udvalgte fokusord, enten ved at konkretisere eller kropsliggøre dem. Ved selv at være aktive tilegner børnene sig nemmere ordende.
Ved de efterfølgende højtlæsninger afbrydes der af både voksen og børn for at samtale om bogen/billeder/egne oplevelser/følelser. Fokus ord er stadig i fokus, men det er ok at der snakkes om andre.:-)
Stil ikke spørgsmål der kun kræver et ja/nej svar.
Man kan snakke om synonymer, rim ord.
Man skal efterfølgende tale om hvad man synes om bogen

Efter oplæsning:
Det er vigtigt at hele personalet har kendskab til bogen og hvilke fokus órd der har været fokus på. Så disse bliver brugt i hverdagen.
Mange bøger lægger op til ting man kan opleve i hverdagen, lad børnene komme med på opdagelse:-)

Forældresamarbejde:
Forældre skal inddrages for at det bliver en god succes.. Forældre med andet sprog end dansk, kan med stor fordel opfordres til at læse bogen på deres modersmål.

Jette Løntoft, sprogvejleder: "53 % af de tosprogede der forlader folkeskolen har så lavt et læsestandpunkt at de ikke kan bruge det til noget som helst og altså ikke komme ind på en videregående uddannelse"

Derfor er det vigtigt at man så tidligt som muligt oplever børnelitteraturens mangfoldige verdener og sproglige udtryk

Dialogisk oplæsning

Jensen, Mette Nygaard - At læse med børn - Forlaget Klim 2007

I den dialogiske oplæsning inddrages børnene som aktive med fortællere af historien, derigennem styrkes barnets ordforråd og andre sproglige færdigheder. Endvidere giver det en god oplevelse omkring en god bog.
Dialogisk oplæsning er en metode hvor børnene inddrages som aktive med fortællere af historien. Det er vigtigt at spørgsmålene man vil stille barnet og den feedback barnet skal have er tilpasset den enkelte, således støttes barnet i sin nærmeste udviklings zone.


Bogen skal kendes inden både af børnene og af den voksne. Så man på den måde ved hvad den handler om.
Men da børn som regel godt kan lide gentagelser, så vil det ikke være det store problem at skulle læse den gentagne gange.Når man har en fornemmelse af at nu har de et forhold til bogen så kan man ligeså langsom begynde at inddrage dem og lade dem blive mere og mere aktive med fortællere af historien. Det er vigtigt at lade alle børn komme til orde. Og det er en fordel at børnene har nogenlunde samme alder.

Det er ikke hensigtsmæssigt altid at anvende denne metode. Børnene skal nemlig også lære at lytte til og leve  sig ind i historien, bare for at lytte og give hjernen og kroppen ro.

Spørge-teknikker. Nedenfor ses hvilke typer spørge teknikker der kan stilles før, under og efter oplæsningen.
FØR: Kig på forsiden, hvad ser I, hvad tror I bogen hedder og hvad tror I den handler om.
UNDER: Stil åbne spørgsmål, altså hv-ord, hvad, hvem, hvordan, hvorfor. Simpelthen for at give børnene mulighed for at komme med sammenhængende forklaringer.
EFTER: Tal om bogen, spørg ind til om de kan huske hvad den handlede om, og lad dem forklare. Huskes det ikke helt så slå op i bogen igen. En god idé er også at relatere bogens indhold til børnenes egen verden. F.eks hvis bogen handlede om musen på rejse, så kan man spørge om børnene også engang har været på en rejse og hvordan var det?

Hvis f.eks et barn stammer eller en der ikke behersker det danske sprog så godt, er det meget vigtigt at huske på ikke at presse dette barn til at svare på spørgsmål som kræver en forklaring. Man skal naturligvis inddrage dem i kommunikationen men de ikke presses til at svare med ord. Derimod kan man stille spørgsmål hvor barnet skal pege i bogen, f.eks "Hvor er musen?". Man kan også gøre brug af kropssprog, "Se musen ser glad/sur/ked ud, kan du også det?" eller "musen synger/danser, kan du også det?" Så man på den måde får sat ord og mimik på begreberne.

Hvis barnet kan, så skal man stille uddybende spørgsmål, altså bore lidt videre i det svar som barnet spontant gav. På den måde udvides deres ordforråd og de lærer at sætte ord på tanker. En forudsætning er at jeg lader dem være og opmuntrer dem til at være nysgerrige.

Billedbøger er bedst egnede til dialogisk oplæsning. Billederne indbyder nemlig til samtale og de giver børnene konkrete holdepunkter at tale ud fra.

Den dialogiske oplæsning med spørgsmål og feedback kan med fordel suppleres med konkrete genstande og forskellige lege og aktiviteter, der har med historien eller historiens tema at gøre.

Gennem dialogisk oplæsning kan man sætte fokus på bogstaverne, hvordan ser de ud, lange/korte sætninger. Man kan tale robotsprog, altså dele ordende op i stavelser: "E-le-fant". For på den måde lærer børnene at bogstaverne har deres helt egne lyde. Huske at sige ordende distinkt/tydeligt

Højtlæsning er godt for alle. Det giver nærhed, fælles oplevelser og litterære og billedlige/æstetiske oplevelser. Det stimulerer fantasien og giver råstof til videre leg. Man kan måske spejle sig i historien og derved lærer man noget om sig selv og den verden vi lever i. Billedbøger og oplæsning kan åbne op for gode samtaler om livets små og store spørgsmål.


  

mandag den 21. maj 2012

Med Sputnique til barnedåb


Hej alle sammen. Jeg hedder Sputnique.
Jeg er en kongelig bamse og jeg bor på Amalienborg sammen med min mama, Dronningen.
Jeg vil gerne fortælle jer om den weekend jeg lige har haft.
Jeg var, sammen med de andre fra slottet, inviteret til barnedåb i Møgeltønder. Jokke og Maries lille pige skal nemlig døbes. Jeg glæææder migJ
















Barnedåben er om søndagen, men vi tager allerede derned lørdag, for at hygge med de andre. Altså Mama, Pappa, Fidde og Mary, alle ungerne og så bette mig. Det bliver bare så nice. Det er ikke så tit vi alle er sammen på én gang, men når vi så er det, så plejer vi at fylde den ene balsal med madrasser og så griner og fjoller vi den halve nat derinde.


Da vi kom derned lørdag, legede Marie´s hund og jeg lidt ude i haven. Det var skægt.


Jeg lavede oss et lille tryllenummer for Marie og Henrik, de grinede og grinede..



Efter en sjov dag med masser af leg, var det blevet sengetid. Og Daisy puttede mig. Men noget var galt..
Det larmede helt vildt udenfor. En fed larm, så jeg blev nødt til at undersøge hvad det var… Jeg stod op, gik ud i haven og begik på vandring for at se hvor lyden kom fra. Den kom tættere og tættere på….
WOOOOW. Der er koncert med Kim Larsen. Nuj, det vil jeg ind og høre. Kim Larsen og Dronningen mødes ofte til en smøg, så han kender mig godt. Derfor fik jeg lov til at komme op på scenen til ham. Det var sejt.
Da koncerten var slut var jeg godt nok træt, og jeg skyndte mig hjem, og puttede mig ind til min mama.  
Efter en god nats søvn, var den store dag kommet.  Jeg måtte ikke komme med mama i kirken, men jeg fik heldigvis lov til at komme med de to stolte storebrødre, Nicolaj og Felix.  FEDEST..  Der stod rigtig mange mennesker udenfor kirken, så jeg blev helt genert. Derfor gik jeg og gemte mig lidt bag ved Nicolaj.

Inde i kirken var jeg ikke længere genert, først sad jeg lidt ved drengene, men så løb jeg over til Fiddes unger, og sad ved tøsen. Der er gang i de børn, det synes jeg godt omJ. Jeg har oss et par billeder hvor jeg sidder sammen med dem, men hende der hjælper mig med at publicere min historie er altså ikke heeelt vildt god til det her..

Da lillepigen skulle døbes, fik jeg lov til at komme med op at se det. Men jeg er jo ikke så stor, og kunne derfor ikke se noget, så jeg begyndte at tude helt vildt. Jeg blev derfor placeret oppe på alteret hvor jeg havde den perfekte udsigt. Hun fik en masse fine navne. Jeg kan slet ikke huske dem alle, men tror det første var noget med Malene eller sådan noget.
Så var dåben slut. Udenfor stod der stadig en masse glade mennesker. Jeg blev dog lige lidt inde i kirken. Jeg havde nemlig en aftale med Dennis Knudsen, som lige skulle nette mig lidt. Billedet, tja det er igen hende Henriette som ikke kan finde ud af at lægge det herind. Jeg undskylder mange gange på hendes vegne.


Da jeg af natur er meget smuk, tog det ikke lang tid for ham at nette mig. Og nu var det tid til at gå tilbage til slottet, hvor den lille prinsesses dåb nu skulle fejres. Og hvis det er noget vi kongelige kan, så er det at fejre. Specielt er min mama en rigtig spasmager på dansegulvet, og jeg elsker at danse med hende.
Jeg må ikke fortælle dig mere nu.  Nu er festen vores egen, og det er rart at vi endelig er lidt alene, uden at alle stirrer på os.
Håber du får en rigtig dejlig dag. Vi ses lige pludselig. MØJN


























søndag den 20. maj 2012

Painet øvelser

Jeg synes det er vældig skægt og spændende at lege med dette program. Sikke mange muligheder. Jeg har lavet flere øvelser. Bla har jeg lavet en øvelse med billeder fra min biotop. Min biotop er en dam og efter jeg har haft den en tur gennem paintnet er det er ikke længere en helt almindelig dam. Nu er der pludselig alverdens hoppende, dansende og flyvende dyr og mennesker under og over vandoverfladen.

Jeg har dog valgt at lægge det billede ind som jeg lavede allerførst:

Film i moviemaker

Her er min film om Coca-Cola´ens brusende liv
Enjoy:-):-)

http://www.youtube.com/watch?v=Zt5WniQNnzs&feature=youtu.be

1) Brainstorm, hvilke materialer skal der til
2) Snakke med skuespillerne om deres placering
3) Cola præsenteres
4) Menthos præsenteres
5) Præsentationsstedet forlades for at gå ud i haven, til det planlagte sted
6) Nicklas stiller flasken og åbner den
7) Nicklas går væk
8) Mia putter 2 menthos´er i colaen, og går væk
9) Selve handlingen sker, colaen bruser
10) Mia og Nicklas går tilbage til flasken og er der noget tilbage, så drikker de det.