Traditioner i forandring

Min målgruppe er børn mellem 10 og 13 år. 3 på 10 år, 1 på 11 og 2 på (næstenJ)13

JA, det er vigtigt at vi træder varsomt her. Da jeg begyndte min research fandt jeg temmelig hurtigt ud af, at børnene var mistænksomme. Spørgsmål som: Hvorfor spør´ du lige præcis mig, vil du udspionere os, stoler du ikke på at vi kan ”opføre os ordentligt”.

Men da jeg fortalte dem, at jeg var en ”skoleelev” helt ligesom dem, og at jeg havde lektier for om børns brug af digitale medier åbnede de sig op. Både for hvordan og til hvilke formål de anvender dem. De spurgte også interesseret ind til hvad jeg bruger dem til, hvordan, med hvem og hvornår.

Alle adspurgte på nær én har facebook. De bruger det til at:

-       følge med i hinandens hverdag

-       deres idoler

-       lave sjove billeder af dem selv (LOLcam)

-       spille både selv om mod andre som er online

-       lave aftaler

-       tidsfordriv

-       når de keder sig

-       når de er sammen med venner

-       cam´er

Det barn som ikke har facebook vil rigtig gerne have det. Men da hun ikke er gammel nok, må ikke for forældrene. Dog har hun svært ved at forstå dette, da alle hendes venner har en profil derinde. Når hun er hjemme hos vennerne, føler hun sig ofte holdt udenfor.

De mener alle at deres sprogbrug er OK, dette var de 2 ældste dog ikke helt enige i. De mener at tonen derinde blandt ”de små” nogen gange er for hård. De mener at forældrene skal følge lidt mere med i hvordan der ”snakkes” derinde.

Jeg tænker at facebook er en så stor del i børns dagligdag/sociale netværk at det nærmest er umuligt at fjerne igen. Derfor mener jeg at vi skal fortælle børnene hvordan man bedst forholder sig derinde, og lærer dem at skelne mellem hvad der er bekendte og venner. Hvad der er vigtigt at fortælle og hvad der ikke er. At man skal passe på ikke at udstille sin egen personlighed. Jeg tænker at facebook burde gøres lovligt for børn. Så alle har samme mulighed for at blive oprettet, uden at skulle snyde sig til en falsk identitet.   

Når jeg i ovenstående afsnit skriver ”VI”, mener jeg os forældre. Ungerne er vores ansvar, det er vores ansvar at lære dem om etik/moral, medmenneskelighed osv. Når det så er sagt, så mener jeg også at det burde være en del af undervisningen, ikke at det skal kræve flere timer ugentlig, men måske bare en tema uge eller lignende.

Jeg har selv en profil på facebook. 2 af mine børn har også (piger på 10 og (næstenJ) 13). Jeg er ”venner” med deres nærmeste venner. Simpelthen fordi at jeg gerne vil ”holde øje med” hvad de bruger forummet til og hvordan omgangstonen er. Det er nemmere at tage et problem i opløbet end når det er eskaleret.

I mit job som pædagogmedhjælper på en folkeskole, fik jeg en del venneanmodninger af eleverne. Disse blev ignoreret, men ikke uden at give dem en forklaring på hvorfor.  

En del af ”mine” helt gamle elever fra både skolen og SFO har ansøgt mig som ven. Jeg synes det er hyggeligt at jeg stadig har kontakt til dem der nu er 18 – 19 år. Kontakten er sparsom, men af og til kommer der en kommentar flyvende og det synes jeg er skægt.

Unge er afhængige af sociale medier

En amerikansk undersøgelse viser at unges afhængighed af elektroniske medier, er lige så voldsomt som en alkoholikers afhængighed af alkohol.
Når de unge ikke har mulighed for at komme i kontakt med vennerne bliver de angste, rastløse og irritterede.
Det er ikke fordi de er interesseret i hvad der sker rundt om i verden, men derimod er det kontakten med vennerne der har betydning. De fører ikke de store "samtaler", men det de unge hungrer efter er bekræftelse

PÅSTAND:
"Medierne er blot knyttet ind som en del af den måde, unge har venskaber på. Unge hungrer efter at vedligeholde ogbekræfte deres venskaber, og det gør de konstant via medierne. Ofte taler de om ingenting, når de er på Facebook eller sms, for det er den bekræftelse, der ligger i at få et svar, der er vigtig, siger hun."

Personligt vil jeg mene at påstanden her er overdrevet en smule. Jeg er enig med hende  at de unge er afhængige af de elektroniske medier (ganske som deres forældre er). Men det jeg observerer, ved mine egne børn og deres omgangskreds, er at de taler sammen over nettet som om de sidder fysisk i samme rum. De cam´er hvor de viser hinanden danse moves, klæder sig ud og fjoller som om de var i samme rum. Selvom de sidder helt alene på værelset lyder det nogen gange som om de er 4 fjollede tøser. Dét synes jeg er fantastisk imponerende.

Se lige dette klip..... Sødt ikk:-):-):-)..

Traditioner i forandring

Iagttagelse af voksne:
Når jeg iagttager folk der taler i mobiltelefon så ser jeg alt lige fra den meget stille/forsagte/hemmelighedsfulde til den vilde/højtgrinende/højttalende samtale. Det er lidt morsomt at lave disse observationer for man kan sagtens opleve begge samtaler på én gang.

I en dagligvare butik får jeg øje en mand. Hans mobil ringer, han taler meget stille, kigger ”der er vel ingen der ser mig” agtig rundt. Han går tæt langs med hylderne, og hans nedadrettede blik fortæller at indkøbet er gået i stå. Han fortsætter med at gå sådan, indtil samtalen er slut, herefter begynder varerne igen at komme i kurven.

På samme tid hører jeg en meget høj stemme bag mig. En mand med et barn i indkøbsvognen kommer gående. Samtidig med at han taler og griner meget højt i mobilen, går han målrettet efter de varer han skal have. Der er overhovedet ingen kontakt mellem far og barn. Og da han når til kassen ænser han overhovedet ikke kassemedarbejderen. Det eneste det handler om her er samtalen.

Iagttagelse af børn:
Børn må på de fleste skoler gerne have mobiltelefoner med. De skal dog være på lydløs og må ikke bruges i undervisningen. Det er derfor yderst bemærkelsesværdigt at børn, midt på formiddagen laver statusopdateringer på nettet.

Jeg tænker ikke at mobilen er den styrende del af børnenes hverdag. Den fylder meget og der er ganske vist tale om en vis afhængighed, men så længe børnenes sociale netværk (den fysiske) er god og omgangstonen er i orden så er jeg af den overbevisning at den og de øvrige interaktive medier er et godt supplement.

Traditioner i forandring

Børnekultur, leg, læring og interaktive medier
Carsten Jessen & Camilla Balslev Nielsen

Kort resumé:

Da de interaktive medier i 1980´erne begyndte at ta sit indtag på familien Danmark, ændrede børnenes legekultur sig markant!!

Hidtil var socialt samvær forbundet med samtidig tilstedeværelse i fysiske rum, altså om at være til stede samme sted og se hinanden i øjnene. Men nu begyndte børnenes interesse for at lege og være kreative i legen at dale.

De havde fundet en ny måde at være sammen på. Mobiltelefon/Computer havde gjort det muligt at være i kontakt med hinanden uden at være i samme rum. Dette medvirkede at børnene, ikke længere var fysisk sammen med andre børn i forskellige aldersgrupper. De ældre børn var ikke længere til stede i de yngre børns omgivelser, og kulturarven, som hidtil var vandret fra ældre til yngre blev dermed svagere.

Børnenes brug af interaktive medier tolkes som overfladiske og flygtige i sociale relationer. Grunder herfor er at den enkelte kan være deltager i flere sociale fællesskaber på samme tid, f.eks. på én gang være hjemme i familien og via SMS-beskeder tage del i det sociale liv med vennerne. Samværet forvandler sig så at sige fra det serielle til det parallelle.

Fokusområde til diskussion:

1) ”børn bruger ofte medier til at få tiden til at gå, når de keder sig, ganske ligesom voksne. Men der er meget få børn, som hellere vil spille computerspil, se tv eller læse bøger end være sammen med venner og kammerater. + Mediebrug står således ikke i opposition til samværet med andre børn, men er integreret i børns sociale samvær og leg.”

Mine tanker heromkring er at dette nok desværre har forandret sig en del. Jeg tror at mange børn i dag tilbringer meget tid foran skærmen.

2) ”Medierne eller legetøjet er IKKE en slags færdig ”opskrifter” på leg. Der er tale om inspiration og redskaber, ikke om manuskripter, der skal følges. Disse redskaber er stadig afhængige af en eksisterende legekultur, der både består af redskaber og kompetencer i at bruge dem til at skabe legende stemninger.”

Min opfattelse er at mange spil i dag er tilrettelagt og bare lige til at gå til. Børnene skal ikke tænke på andet end at komme i næste level

Opgave 2

Hermed vores opgave:-)

DKK: TF4, Henriette, Winnie, Kira og Mark

Æstetiske Kulturbegreb
Definitorisk vil vi mene at det i en bredere forstand er alt kultur der i mere eller mindre grad opleves og forstås sansemæssigt af mennesker. Man ser det ofte i kunsten hvor man bl.a. beskæftiger sig med kreative og kunstneriske udtryksformer. Det kan være som skulpturer, film, billeder litteratur, teater og musik. Æstetik anvendes ofte til at værdisætte udtryk, men det mener vi er problematisk da vi oplever og værdisætter forskelligt. Udover i kunstmæssige sammenhænge kan man også finde det æstetiske kulturbegreb i andre sammenhænge som i eks. naturoplevelser, idræt m.m.


Antropologiske Kulturbegreb
Det antropologiske kulturbegreb bygger på alt det som er menneskeskabt (traditioner, værdier og normer) og er mere beskrivende om menneskers adfærd i forskellige samfund, fællesskaber og æraer. Som sådan er det antropologiske kulturbegreb et område hvor man fokuserer på samspillet mellem mennesker, vilkår og strømninger.

kultur for børn
Her præsenteres børnene for både kendte og nye udtryksformer.
Det er den kultur voksne ønsker at bibringe børnene. Her kan bl.a. være tale om overleveringen af kulturelle værdier fra egen opvækst og professionelles holdning til hvilken type kultur der vil tjene børnenes udvikling og de institutionelle og samfundsmæssige rammer bedst.

Kultur med børn
Børn og voksne der i fællesskab samarbejder om at skabe og bruge kultur.

Kultur af børn
Den kultur der opstår når børn på egen hånd udtrykker sig og skaber mening igennem f.eks. spontan leg og kreativitet.
Eksempler fra praksis, hvor alle kultur begreb er anvendt:
• Æstetiske kulturbegreb anvendt på kultur for børn:
gå i teater, se film, musik oplevelser

Lære dem forskellige sanglege og andre kreative udtryksformer.
• Antropologiske kulturbegreb anvendt på kultur for børn:
Museum – efterfølge tegne noget af det de har oplevet

En tur på Kronborg eller på Nationalmuseet med børnene.
• Æstetiske kulturbegreb anvendt på kultur med børn:

F.eks. opførelse af Zebra samba ze ze:
http://www.youtube.com/watch?v=_2-l5rSGUjo
En tur i Eksperimentariet hvor man sammen med børnene udforsker naturlovene og får en sansemæssig oplevelse.
• Antropologiske kulturbegreb anvendt på kultur med børn:
Børnene bestemmer selv hvad de vil lave med det materialer som vi har givet den f.eks. modellervoks

Få børnene til at tegne deres stamtræ.
• Kultur af børn:
Børnene bruger deres fantasi og vi pædagoger har ikke nogen indflydelse , hvis vi skulle komme til at blande os vil det ændre sig til kultur med børn.

Alt det der sker når vi giver børnene plads til deres egen upåvirkede oplevelse af og interaktion med hinanden og omverdenen.


Overvej om man udelukkende kan arbejde ud fra ét kulturbegreb når en aktivitet planlægges og gennemføres?

Teoretisk set kan man godt arbejde ud fra kun ét af begreberne, men det er ofte ikke hensigtsmæssigt - og især ikke med børn der i hovedtræk lærer bedst når de også befinder sig i en æstetisk læreproces.
(her antaget at der menes “æstetisk samt antropologisk kulturbegreb”).

Hvad har betydning for hvilket kulturbegreb der er mest hensigtsmæssigt at anvende?

I princippet kan alt have betydning - eks.: Læreplaner, personalemæssig sammensætning, målgruppen, ressourcer, værdier, holdninger og især målet for den enkelte aktivitet.

Beth Juncker

Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb!
Børns kulturelle udtryksformer og værdier.
Beth Juncker, Professor i børnekultur


Siden august 2004 har alle dagtilbud skulle udarbejde en pædagogisk lærerplan, som har til formål at kunne dokumentere de 0 – 6 års læring og udvikling.

Der skal udarbejdes lærerplaner for: sprog, sociale kompetencer, personlige kompetencer, natur og Naturfænomener. Derudover skal de også omfatte: ”Kulturelle udtryksformer og værdier ( kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v.)”

Artiklen er skrevet af Beth Juncker og omhandler de pædagogiske læreplaner for børn i dagtilbud dog med fokus rettet mod ”kulturelle udtryksformer og værdier”

Der kan opsættes lærerplaner for at få givet børn faglige færdigheder, og den viden der i en samfundsmæssig målestok er vigtig.
Det er langt mere tvivlsomt om der kan dikteres kulturelle udtryksformer, da disse primært er kendt og værdsat af børn selv. Det er vigtigt
at børnene tilegner sig kulturelle udtryksformer, fordi de er porten til venner, til deltagelse, til socialt liv, til erfaring og erkendelse – Som er alfa omega for optimal læring.

Faren ved de pædagogiske lærerplaner er at børns egen interessefelter og deres egen måder at skabe, handle og erkende på nedprioriteres og at de pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, der kan fremme faglige færdigheder opprioriteres. Vi bryder altså børns naturlige muligheder for at lade kulturarven – lege-, spille-, fortællemønstre, rytmer, rim, kropsudtryk - vandre fra generation til generation. Det kræver flokke af aldersforskellige børn, hvor de ældste lærer videre til de yngre, og det kræver områder, der ikke konstant er under voksenovervågning og indgriben. De muligheder har vi fjernet og erstattet med institutioner, der er pædagogisk overvåget, og med grupper af børn i samme aldre. Det lærer man ikke nye kulturelle udtryksformer af! Derfor griber nutidens børn heldigvis til de medier, der genetablerer fællesskaber på tværs af aldre og institutioner – computerspil, rollespil, cd-er, film, reklamer, serier

Hvad er børnekultur:
De 3 K:
- Kultur for børn
- Kultur med børn
- Kultur af børn(selv skabt)

Lektor Flemming Mouritsen siger:
I oplysningstiden blev børnene, af voksne, betragtet som ’becomings’, væsner, der skulle dannes og uddannes.
Som det er nu bliver børn spurgt til egne projekter De bliver betragtes som ’beings’ – væsner, der er tænkende, aktive, kulturelt formende og socialt handlende.

Beth Junker synes at de pædagogiske lærerplaner er et godt arbejdsredskab, de 3 K´er SKAL dog flyde sammen. Hun afslutter med at skrive følgende: (Jeg har kopieret det hele ind, til personligt brug, da jeg syns det er KORT men godt læsestof og fortæller meget!!)

”Kulturelle udtryksformer og værdier
Børn skal have mulighed for
• at blive dragende fortællere
• at blive dristige improvisatorer
• at blive driftige mediebrugere
• at blive drevne fortolkere
• at blive dygtige legere

Udvikling af kulturelle udtryksformer udspringer af kulturel praksis
Børn har derfor ret til hver dag
- at møde voksne, der selv er aktive kulturbrugere
- at møde voksne, der selv læser, tegner, danser, synger, spiller eller spiller computerspil
- at møde voksne, der bare må fortælle om litteratur, de har læst, koncerter, de har hørt, udstillinger, film, teater- og danseforestillinger, bygninger eller rum, de har set
- at møde voksne, der selv griner, gyser og græder, mens de oplever
- at møde voksne, der selv frydes over mærkelige ord, sære sætninger, skæve billeder,mystiske metaforer
- at møde voksne, der ved, at de er kulturelle inspiratorer, men det er børn selv, der i samvær og i leg bruger, omsætter, udvikler og tolker inspirationen
- at møde voksne, der ved, at fortællinger, der fortaber sig, vandede vittigheder, gustne gåder, gakkede gangarter, reporterkunnen, lyn-portrættegning, lyn-karikatur-tegning, evner til at dø højlydt, langsomt, rytmisk og længe, at aflure andres mimik og gestik, at skabe, tegne og spille et ’computerspil’ på én gang, at kunne styre en klappe-,
danse-, synge-, remse-leg præcist så hurtigt og rytmisk, at den ikke går i stykker, er resultat af intens træning og udtryk for de komplekse æstetisk-symbolske færdigheder, der er forudsætninger for kommunikation, leg, socialt samvær, personlig identitet og senere lyst til mere formel læring
- at møde voksne, der ved, at alsidig udvikling af kulturelle udtryksformer fordrer alsidige inspirationer – traditionelle og helt moderne kunst- og kultur- og mediegenrer, billede og fortællemønstre, der kan improviseres med, medier, der både giver inspiration og mulighed for egne eksperimenter
- at møde voksne, der ved, at adgang til tidens udtryk i kunst og kultur er afgørende for tidens børn
- at møde voksne, der ved, at adgang til moderne medier er afgørende for at børn kan deltage i samtaler, samvær og leg

Udvikling af kulturelle udtryksformer støttes af institutionens egen kulturpolitik
Børn skal derfor dagligt have adgang til
- et ’bibliotek’, hvor de kan søge, finde, ’læse’ eller få læst klassisk og helt moderne børnelitteratur, hvor de kan finde nødvendig litteratur om monstre, spøgelser, helheste, biller og snuder, hvor de kan finde og se billeder og billedbøger og har mulighed at tegne, male, synge og fortælle
- et videotek, hvor de kan søge, finde og se klassiske og helt moderne børnefilm
- mediatek, hvor de kan søge, finde, spille, lytte, tegne og skrive

Udvikling af kulturelle udtryksformer støttes af brud på daglige rytmer og rutiner
Børn skal derfor hvert år kunne
- se teater- og danseforestillinger
- høre koncerter
- se udstillinger
- opleve andre rum, anden arkitektur
- møde kunstneriske arbejdsformer
- tage del i folkelige og egne traditioner

Kulturelle udtryksformer udvikles i lyst – i socialt samvær og i leg
Børn har derfor ret til
- at have indflydelse på institutionens planlægning af hverdagsrytmer
- at have indflydelse på institutionens fælles aktiviteter
- at have indflydelse på institutionens kulturpolitik – materialer, medier og oplevelser
- at have god daglig tid, de selv alene kan disponere over
- at have rum, hvor kulturel inspiration kan udfoldes i plads- og lydkrævende legeaktiviter
- at have rum, for den kulturelle inspiration og aktivitet, som fordrer ro”