Dialogisk oplæsning

Jensen, Mette Nygaard - At læse med børn - Forlaget Klim 2007

I den dialogiske oplæsning inddrages børnene som aktive med fortællere af historien, derigennem styrkes barnets ordforråd og andre sproglige færdigheder. Endvidere giver det en god oplevelse omkring en god bog.
Dialogisk oplæsning er en metode hvor børnene inddrages som aktive med fortællere af historien. Det er vigtigt at spørgsmålene man vil stille barnet og den feedback barnet skal have er tilpasset den enkelte, således støttes barnet i sin nærmeste udviklings zone.


Bogen skal kendes inden både af børnene og af den voksne. Så man på den måde ved hvad den handler om.
Men da børn som regel godt kan lide gentagelser, så vil det ikke være det store problem at skulle læse den gentagne gange.Når man har en fornemmelse af at nu har de et forhold til bogen så kan man ligeså langsom begynde at inddrage dem og lade dem blive mere og mere aktive med fortællere af historien. Det er vigtigt at lade alle børn komme til orde. Og det er en fordel at børnene har nogenlunde samme alder.

Det er ikke hensigtsmæssigt altid at anvende denne metode. Børnene skal nemlig også lære at lytte til og leve  sig ind i historien, bare for at lytte og give hjernen og kroppen ro.

Spørge-teknikker. Nedenfor ses hvilke typer spørge teknikker der kan stilles før, under og efter oplæsningen.
FØR: Kig på forsiden, hvad ser I, hvad tror I bogen hedder og hvad tror I den handler om.
UNDER: Stil åbne spørgsmål, altså hv-ord, hvad, hvem, hvordan, hvorfor. Simpelthen for at give børnene mulighed for at komme med sammenhængende forklaringer.
EFTER: Tal om bogen, spørg ind til om de kan huske hvad den handlede om, og lad dem forklare. Huskes det ikke helt så slå op i bogen igen. En god idé er også at relatere bogens indhold til børnenes egen verden. F.eks hvis bogen handlede om musen på rejse, så kan man spørge om børnene også engang har været på en rejse og hvordan var det?

Hvis f.eks et barn stammer eller en der ikke behersker det danske sprog så godt, er det meget vigtigt at huske på ikke at presse dette barn til at svare på spørgsmål som kræver en forklaring. Man skal naturligvis inddrage dem i kommunikationen men de ikke presses til at svare med ord. Derimod kan man stille spørgsmål hvor barnet skal pege i bogen, f.eks "Hvor er musen?". Man kan også gøre brug af kropssprog, "Se musen ser glad/sur/ked ud, kan du også det?" eller "musen synger/danser, kan du også det?" Så man på den måde får sat ord og mimik på begreberne.

Hvis barnet kan, så skal man stille uddybende spørgsmål, altså bore lidt videre i det svar som barnet spontant gav. På den måde udvides deres ordforråd og de lærer at sætte ord på tanker. En forudsætning er at jeg lader dem være og opmuntrer dem til at være nysgerrige.

Billedbøger er bedst egnede til dialogisk oplæsning. Billederne indbyder nemlig til samtale og de giver børnene konkrete holdepunkter at tale ud fra.

Den dialogiske oplæsning med spørgsmål og feedback kan med fordel suppleres med konkrete genstande og forskellige lege og aktiviteter, der har med historien eller historiens tema at gøre.

Gennem dialogisk oplæsning kan man sætte fokus på bogstaverne, hvordan ser de ud, lange/korte sætninger. Man kan tale robotsprog, altså dele ordende op i stavelser: "E-le-fant". For på den måde lærer børnene at bogstaverne har deres helt egne lyde. Huske at sige ordende distinkt/tydeligt

Højtlæsning er godt for alle. Det giver nærhed, fælles oplevelser og litterære og billedlige/æstetiske oplevelser. Det stimulerer fantasien og giver råstof til videre leg. Man kan måske spejle sig i historien og derved lærer man noget om sig selv og den verden vi lever i. Billedbøger og oplæsning kan åbne op for gode samtaler om livets små og store spørgsmål.