Fuld Fart Mod Skolestart

Brostrõm, Stig Fuld fart mod skolestart, 2005, Dansk Pædagogisk Forum

Litteraturpædagogisk tilgang: Børnehavens opgave er at give børnene en viden om den danske og andre kulturers historier og fortællinger. Både for videns skyld men i høj grad også for fornøjelsens skyld.

Ved at høre historier bidrages der til børnenes læring og udvikling.

Sprogforsker Elisabeth Hansen nævner fire aspekter som synes at begrunde hvorfor højtlæsning er vigtigt:
"- Læselæringsaspektet: Øget fokus på den første læse- og skriveindlæring og dens forudsætninger.
- Det pædagogiske aspekt: Den kompensatoriske bestræbelse for at få alle med. Tiltag med henblik på de svage og børn med andre modersmål end dansk.
- Det kulturelle aspekt: Behovet for at have en fælles kulturarv, inkulturering af nydanskerne, betydningen af at få sprogligt formidlede oplevelser.
- Det narrative aspekt: Den fortællende dimensions betydning for barnets forståelse af sig selv og sine omgivelser."(Brostrõm, side 17)

Valg af bog:
Det er vigtigt at vælge en bog som man på forhånd ved vil fange børnenes interesse. Og så er det vigtigt at lytteren på et eller andet plan kan drage nytte af bogen. Enten ved at kunne identificere sig med hovedpersonen, empatisk indlevelse, give barnet mulighed for at skaffe sig nye forståelser, hjælpe barnet til at skabe mening og sammenhæng i eget liv.(Brostrôm, side 20)

Før/imens oplæsning:
Inden jeg vil gå igang med min oplæsning skal jeg kende bogens indhold, have læst den et par gange så jeg er nogenlunde fortrolig med den. Mens jeg læser skal jeg gøre  plads til børnenes spontane kommentarer, men samtidig sørge for at det er mig som oplæser der har styringen, så alle børnene stadig er med.

Læringsteori:
Børn lærer ikke kun ved at få historien læst højt. Læringen foregår via egen aktiv bearbejdning, altså gennem egen virksomhed. Det være sig gennem lege-, tegne- maleaktiviteter og/eller samtaler omkring bogens tema.
John Dewey Aktiv og en passiv fase:
Aktiv fase: Oplevelses og opdagelsesprocessen, her eksperimenterer barnet.
Passiv fase: den voksne giver barnet mulighed for at lege, male diskutere, skrive. Selvom det foregår aktivt så er der her tale om passiv. Barnet gør nemlig her noget ved sig selv, det forandrer sig, det lærer sig noget.(Brostrõm, side 23)

Litteratursamtalen:

Efter oplæsning vil jeg tale om bogen via nedenstående hovedspørgsmål:
- Var der noget, du godt kunne lide ved historien?
- Var der noget, du ikke kunne lide?
- Var der noget, du undrede dig over?
- Var der nogle mønstre, du genkendte i historien og var der noget i historien, der mindede dig om andre historier?

Jeg vil som udgangspunkt høre alle børnenes synspunkter. Måske at alle ikke kan svare lige med det samme, men så får de tiden til at kunne give deres svar senere i "runden". Vigtigt er det at alle børnene får muligheden for at blive hørt og komme med deres tanker og holdninger.
Jeg føler mig overbevist om at mit bogvalg hurtigt vil dreje sig over i retningen af den filosofiske samtale. Altså om egne oplevelser, erfaringer, udtryk, følelser. Jeg kunne godt tænke mig at få nogle børn i alderen 10-13 år (mine egne + veninder/venner), til at lave en film omkring emnet. Jeg vil være tovholder, men min tanke er at de selv skal være forfattere og instruktører.
På den måde får de bearbejdet den højtlæste historie på en legende og mere reflekterende måde. Deres forhåbentlige engagement vil bidrage til at give dem en større forståelse omkring temaet i historien