Børnekultur, leg, læring og interaktive medier
Carsten Jessen & Camilla Balslev Nielsen
Kort resumé:
Da de interaktive medier i 1980´erne begyndte at ta sit indtag på familien Danmark, ændrede børnenes legekultur sig markant!!
Hidtil var socialt samvær forbundet med samtidig tilstedeværelse i fysiske rum, altså om at være til stede samme sted og se hinanden i øjnene. Men nu begyndte børnenes interesse for at lege og være kreative i legen at dale.
De havde fundet en ny måde at være sammen på. Mobiltelefon/Computer havde gjort det muligt at være i kontakt med hinanden uden at være i samme rum. Dette medvirkede at børnene, ikke længere var fysisk sammen med andre børn i forskellige aldersgrupper. De ældre børn var ikke længere til stede i de yngre børns omgivelser, og kulturarven, som hidtil var vandret fra ældre til yngre blev dermed svagere.
Børnenes brug af interaktive medier tolkes som overfladiske og flygtige i sociale relationer. Grunder herfor er at den enkelte kan være deltager i flere sociale fællesskaber på samme tid, f.eks. på én gang være hjemme i familien og via SMS-beskeder tage del i det sociale liv med vennerne. Samværet forvandler sig så at sige fra det serielle til det parallelle.
Fokusområde til diskussion:
1) ”børn bruger ofte medier til at få tiden til at gå, når de keder sig, ganske ligesom voksne. Men der er meget få børn, som hellere vil spille computerspil, se tv eller læse bøger end være sammen med venner og kammerater. + Mediebrug står således ikke i opposition til samværet med andre børn, men er integreret i børns sociale samvær og leg.”
Mine tanker heromkring er at dette nok desværre har forandret sig en del. Jeg tror at mange børn i dag tilbringer meget tid foran skærmen.
2) ”Medierne eller legetøjet er IKKE en slags færdig ”opskrifter” på leg. Der er tale om inspiration og redskaber, ikke om manuskripter, der skal følges. Disse redskaber er stadig afhængige af en eksisterende legekultur, der både består af redskaber og kompetencer i at bruge dem til at skabe legende stemninger.”
Min opfattelse er at mange spil i dag er tilrettelagt og bare lige til at gå til. Børnene skal ikke tænke på andet end at komme i næste level
Jeg vil gerne kommentere på fokus 2
SvarSletDet kan være noget om at børnene bare skal videre til næste level. Men min datter på 11år, sidder og bruge rigtig meget tid på simspil, hvor hun skal indrette sit eget hus, med værelser og alt der høre sig til. Nå hun så ikke spiller det har det givet hende inspiration til at tegne, hvordan hun gerne vil have at hendes værelse skal se ud og begynder også at designe sit eget tøj således at det hele komme til at passe sammen. Så jeg vil sige der er stor forskel på spillene.
Fokus 1.
SvarSletJeg tror også det har ændret sig, måske fordi at man har taget sit fysiske netværk med ind i det virtuelle netværk eller at man fået opbygget et netværk via online spil. Det er ikke nødvendigt at mødes f2f mere, alt kan gøres online. Det tror jeg kan være en fare hvis der ikke er en voksen som kan sætte nogle faste rammer for brugen af computer.