Traditioner i forandring

Min målgruppe er børn mellem 10 og 13 år. 3 på 10 år, 1 på 11 og 2 på (næstenJ)13

JA, det er vigtigt at vi træder varsomt her. Da jeg begyndte min research fandt jeg temmelig hurtigt ud af, at børnene var mistænksomme. Spørgsmål som: Hvorfor spør´ du lige præcis mig, vil du udspionere os, stoler du ikke på at vi kan ”opføre os ordentligt”.

Men da jeg fortalte dem, at jeg var en ”skoleelev” helt ligesom dem, og at jeg havde lektier for om børns brug af digitale medier åbnede de sig op. Både for hvordan og til hvilke formål de anvender dem. De spurgte også interesseret ind til hvad jeg bruger dem til, hvordan, med hvem og hvornår.

Alle adspurgte på nær én har facebook. De bruger det til at:

-       følge med i hinandens hverdag

-       deres idoler

-       lave sjove billeder af dem selv (LOLcam)

-       spille både selv om mod andre som er online

-       lave aftaler

-       tidsfordriv

-       når de keder sig

-       når de er sammen med venner

-       cam´er

Det barn som ikke har facebook vil rigtig gerne have det. Men da hun ikke er gammel nok, må ikke for forældrene. Dog har hun svært ved at forstå dette, da alle hendes venner har en profil derinde. Når hun er hjemme hos vennerne, føler hun sig ofte holdt udenfor.

De mener alle at deres sprogbrug er OK, dette var de 2 ældste dog ikke helt enige i. De mener at tonen derinde blandt ”de små” nogen gange er for hård. De mener at forældrene skal følge lidt mere med i hvordan der ”snakkes” derinde.

Jeg tænker at facebook er en så stor del i børns dagligdag/sociale netværk at det nærmest er umuligt at fjerne igen. Derfor mener jeg at vi skal fortælle børnene hvordan man bedst forholder sig derinde, og lærer dem at skelne mellem hvad der er bekendte og venner. Hvad der er vigtigt at fortælle og hvad der ikke er. At man skal passe på ikke at udstille sin egen personlighed. Jeg tænker at facebook burde gøres lovligt for børn. Så alle har samme mulighed for at blive oprettet, uden at skulle snyde sig til en falsk identitet.   

Når jeg i ovenstående afsnit skriver ”VI”, mener jeg os forældre. Ungerne er vores ansvar, det er vores ansvar at lære dem om etik/moral, medmenneskelighed osv. Når det så er sagt, så mener jeg også at det burde være en del af undervisningen, ikke at det skal kræve flere timer ugentlig, men måske bare en tema uge eller lignende.

Jeg har selv en profil på facebook. 2 af mine børn har også (piger på 10 og (næstenJ) 13). Jeg er ”venner” med deres nærmeste venner. Simpelthen fordi at jeg gerne vil ”holde øje med” hvad de bruger forummet til og hvordan omgangstonen er. Det er nemmere at tage et problem i opløbet end når det er eskaleret.

I mit job som pædagogmedhjælper på en folkeskole, fik jeg en del venneanmodninger af eleverne. Disse blev ignoreret, men ikke uden at give dem en forklaring på hvorfor.  

En del af ”mine” helt gamle elever fra både skolen og SFO har ansøgt mig som ven. Jeg synes det er hyggeligt at jeg stadig har kontakt til dem der nu er 18 – 19 år. Kontakten er sparsom, men af og til kommer der en kommentar flyvende og det synes jeg er skægt.