Iagttagelse af voksne:
Når jeg iagttager folk der taler i mobiltelefon så ser jeg alt lige fra den meget stille/forsagte/hemmelighedsfulde til den vilde/højtgrinende/højttalende samtale. Det er lidt morsomt at lave disse observationer for man kan sagtens opleve begge samtaler på én gang.
I en dagligvare butik får jeg øje en mand. Hans mobil ringer, han taler meget stille, kigger ”der er vel ingen der ser mig” agtig rundt. Han går tæt langs med hylderne, og hans nedadrettede blik fortæller at indkøbet er gået i stå. Han fortsætter med at gå sådan, indtil samtalen er slut, herefter begynder varerne igen at komme i kurven.
På samme tid hører jeg en meget høj stemme bag mig. En mand med et barn i indkøbsvognen kommer gående. Samtidig med at han taler og griner meget højt i mobilen, går han målrettet efter de varer han skal have. Der er overhovedet ingen kontakt mellem far og barn. Og da han når til kassen ænser han overhovedet ikke kassemedarbejderen. Det eneste det handler om her er samtalen.
Iagttagelse af børn:
Børn må på de fleste skoler gerne have mobiltelefoner med. De skal dog være på lydløs og må ikke bruges i undervisningen. Det er derfor yderst bemærkelsesværdigt at børn, midt på formiddagen laver statusopdateringer på nettet.
Jeg tænker ikke at mobilen er den styrende del af børnenes hverdag. Den fylder meget og der er ganske vist tale om en vis afhængighed, men så længe børnenes sociale netværk (den fysiske) er god og omgangstonen er i orden så er jeg af den overbevisning at den og de øvrige interaktive medier er et godt supplement.
Hej! Jeg kan da også undre mig over folks etik omkring brug at mobiltelefoner og netop i de situationer hvor man færdes i det offentlige rum - hvad komme det os andre ved hvad folk taler om? Man kan meget hurtigt få et indblik i andre menneskers liv, hvis man er i nærheden af en person der samtaler i det offentlige rum.
SvarSletOmkring skolebørn og brug af moblier, så holder de jo frikavarter, og så er jeg ikke så blåøjet at jeg stoler på den ligger gemt i tasken i alle undervisningstimer, og det mener jeg heller ikke den skal hvis det er barnet der kan styre mobilen og ikke omvendt - så det kræver god disiplin og selv kontrol.
Hej Henriette
SvarSletDet er nogle sjove iagttagelser, du har lavet af, hvordan forskellige personer taler i mobiltelefon i det offentlige rum. Hvad mon er baggrunde for denne forskellighed? Det kunne man sikkert finde mange teoretiske forklaringer på. (f. eks. sammenblandingen af det private og offentlige rum, forskellig etisk opfattelse og meget mere). Det, der falder mig "i øjnene" først i din fortælling er, at en person går i stå med sine indkøb, mens en anden stadig både kan lægge varer i vognen og tale i telefon........hvorfor mon?
Da jeg ikke kender disse personer, kan jeg kun komme med et bud på hvorfor de agerede så forskelligt.
SvarSletDen stille: Hans samtale vedkommer ikke os andre i butikken. Det var ikke fordi han var synderligt hemmelighedsfuld. Han ville bare ikke "udstille" sit privatliv. Hvem ved om det var konen, barnet, vennen, chefen eller elskeren han talte med:-)?
Den højlydte: Tydeligt kun interesseret i egne handlinger. Min helt klare holdning til sådanne samtaler er "SÅ LA DA VÆR". Ja, han kunne både klare indkøb og samtalen på én gang. Men det var oss det eneste der optog ham. Jeg tror ikke engang han vidste, at han havde "tilskuere" til samtalen. Som nævnt så så han lige gennem folk. Meget selvcentreret